Restaurant Færgekroen

Gode smagsoplevelser tæt ved vandet

God mad, god udsigt

Færgekroen huser to restaurantlokaler: Panorama og Fjordstuen. Fra begge lokaler er der udsigt til Mariager Fjord, og udsigten kan også nydes fra både vores store terrasse og indendørs loungeområde. Det anbefaler vi særligt på sommerdage, hvor varmen kalder på et godt måltid mad indtaget udendørs og med rigeligt koldt at drikke til.

I højsæsonen kan du nyde et måltid, helt indtil køkkenet lukker kl. 21. Vi kan godt lide, at kvalitet strømmer igennem alt, hvad vi har fingrene i. Derfor bliver du i restauranten mødt af hyggelige omgivelser, hvor der er kræset for detaljerne. Det gælder så vidt i indretning, som i valg af glas og service og som i maden.

Kvalitet der kan smages

Færgekroens menu afspejler den klassiske landevejskro med wienerschnitzel og stjerneskud – men med et twist. Vi kan godt lide at udforske nye smagssammensætninger, hvilket blandt andet er derfor, du kan opleve et stjerneskud anrettet på focacciabrød bagt med fermenteret kartoffel. Og en dessert med både dild, rødbede og hvid chokolade som primære elementer.

Smagene er nynordiske med udgangspunkt i det klassiske, franske køkken. Det er rustikt. Det er simpelt. Det er lige, som vi kan lide det. Du vil opleve, at mange råvarer er lokale, friske og i sæson. Vi hygger os med at samle ramsløg, havtorn og andre spiselige lækkerier, man finder i naturen. Resten af råvarerne finder vi hos nogle af de dygtigste slagterier, mejerier og fiskehandlere rundt om i landet. På menuen finder du fx. Arla Unika, Rævhede Naturprodukt og Ryans Fisk (der leveres 3 gange i ugen)

Forkærlighed for vin

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi har en forkærlighed for vin. Derfor har vi omkring 1500 forskellige vine i vinkælderen, som alle er nøje udvalgt af Sommelier Danny og Chefkok Tobias.

Blandt sommelierens personlige favoritter er blandt andet de europæiske områder Champagne, Barolo, Chablis og Bourgogne. Helt klassiske og altid gode. Vores fyldige vinkort afspejler i dén grad favoritterne, så spørg endelig til råds, og vi rådgiver gerne.

Hver anden måned udvælger sommelier Danny de aktuelle sæsonvine, der er sæsonens “husvine”. Du kan vælge mellem to hvide og to røde, som er nøje afstemt til menuen. Mangler du bredde i udvalget, har vi altid omkring 15 vine på glas, så du kan smage lidt forskelligt.

Ønsker du en tilrettelagt vinoplevelse, kan vores vinkælder huse selskaber på op til 8 personer. Her kan du nyde en middag eller snacks akkompagneret af vinsmagning. Du kan frit vælge fra vinkortet eller lade sommelieren vælge.

Anmeldelser fra vores kunder